SEMIRAMIS

Noter
Der er flere, jeg har talt med i de fem år bogen har været under vejs, som har udtrykt skepsis over for tankerne. Er det ikke noget værre tøjeri, som Harry ville sige, eller bask dem hellere med AB og kontrakten som Bjarne mener. Og den værste af dem alle: De kunne vi godt, men de andre er nogle betonhoveder og bygherren er helt umulig.
Det sidste – bygherren – har jeg behandlet tidligere, og her er det min opfattelse, at vi i byggebranchen aldrig har taget os tid til at forstå bygherren som fænomen.
Men helt generelt er jeg ikke enig. Jeg har gennem årene praktiseret mange af – ja vel egentlig alle – bogens idéer i mine egne projekter, og har set dem virke.

Logistik lærte jeg tidligt i min karriere gennem projekter i Grønland. Her skulle alt være med når skibet sejlede, så planlægning var et must. I begyndelsen af 1990’erne videreførte jeg tankerne i forsøgsprojekterne Byggelogistik I og II med stor succes. Desværre forstod vi ikke den gang, hvad det var, der virkede – vi kendte ikke til tanken om flow – så senere forsøg viste ikke de samme positive resultater, og idéen gik i glemmebogen indtil Projekt Hus gav os forklaringen, og vi igen fik det til at virke.

Samarbejdet – den Sociale logistik, som Sigmund kalder det – har jeg oplevet på adskillige projekter i Grønland, hvor samarbejde er et must, men også på hjemlige opgaver, hvor jeg selv har kunnet sætte spillereglerne og anslå en anden tone mellem bygherre og håndværkere. Udviklingsprogrammet BygSOL peger tydeligt på det samme.

De Røde flag indførte vi i Naturgasgruppen i slutningen af 1970’erne – på det tidspunkt det største anlægsprojekt i Danmark siden Dannevirke – som vi sagde – og det virkede.

Kranbookingen indførte en af mine studerende på Master Class, men jeg har senere hørt om andre pladser, hvor det også er praksis. Højgaard og Schulz gjorde på byggeriet af Marriott hotellet, hvor det var selve porten, Karl bestyrede.

Cyklogrammer mødte jeg selv mens jeg læste mit speciale i Vej- og Jernbanebygning samt Trafikplanlægning hor professor Bendtzen på DTU – det var ham der i 1960 skaffede skriftet fra DSB, et skrift der vel for længst er forsvundet? Jeg lavede nu ikke mange køreplaner til min skolekammerat Axel’s modeljernbane, men brugte metoden med stor succes, da vi i NIRAS omkring 1970 lavede operationsanalytiske simuleringer passagertrafikken til, fra og i Grønland. Fint og enkelt værktøj til fartplaner. Senere har jeg strejfet dem i planlægning af indretning af lejligheder, hotelværelser og den slags, og jeg tror, metoden har muligheder på den type opgaver. Det var jo det man brugte på Empire State Building, men det er og bliver køreplaner, der kommer ud af det, og det stemmer ikke helt med Last Planner.

Last Planner opstod – uden vi vidste det – som styringen i Byggelogistik­projekterne og jeg har senere igen og igen set det virke i egne og andres projekter. Gør man det rigtigt – og det er vigtigt – så virker det bare.
På det seneste har jeg oplevet Ulstein Skibsverft gøre det i skibsbygning med forbløffende resultater som følge.

Tegningsgrundlaget. Da jeg startede i NIRAS var mit første projekt konstruktionerne til en boligblok i Godthåb – i dag Nuuk. Jeg kom fra en ørkenvandring i et entreprenørfirma, hvor jeg dag ud og dag ind havde tegnet bukkelister, så jeg kendte lidt til problemet med fortolkningerne af konstruktionstegninger hos modtageren.
Hos NIRAS skulle jeg blandt andet lave tegningerne til de bærende tværvægge. Forlægget var et tidligere projekt til en anden blok, så det var egentlig lige til. Men da jeg så det tidligere projekt, hvor væggene var vist på to tegninger der skulle gælde for samtlige vægge, stoppede jeg op. Tegningerne for så vidt fine nok, med huller og indstøbninger og armering, men de var fyldt med et kaos af bemærkninger som: Ikke på væg 7 og 11, eller 62*87 cm i væg 3 og 8. Jeg stoppede op. Det var jævnt hen i min første måned på tegnestuen, men jeg samlede mod og foreslog et andet format. Efter et OK blev hver væg tegnet for sig, og nu kunne der være fire vægge på en tegning. Det gav i stedet 4 tegninger, men en væsentlig fejlkilde var elimineret. Lettere at tegne, lettere at kontrollere, lettere at udføre og blot med to ekstra tegninger.
Senere lavede jeg selv øvelsen med olielagrene. Først driftsinstruktionen, senere udførelsestegningerne der blev så smukke og enkle, at de fortjener at blive bevaret.

IT. Jeg har arbejdet med it i byggeprocessen i næsten hele min karriere. Jeg skrev mit første program i 1963 og jeg er vokset op med regnemaskiner. Mit cv indeholder en bestyrelsespost i CE-Data, deltager i et stort program under Teknologirådet om dataudveksling i byggesektoren og projektleder på udviklingen af adskillige avancerede it-systemer. De to skrifter med titlen Fremtidens Projektering samt Musens Mening stammer også fra min hånd. Jeg har derudover behandlet emnet i en lang række andre skrifter og jeg har en masse – om end måske lidt støvet – erfaring, der imidlertid har stået uimodsagt i 25 år.

Rapportering. Økonomiafdelingens og hele organisationens trang til overstyre de operative funktioner oplevede jeg, da NIRAS begyndte at blive et stort firma. Jeg anede det, men satte aldrig for alvor ind mod fænomenet, hvad jeg fortryder i dag. Mange ressourcer blev og bliver spildt på grund af forkerte tanker om ledelse og styring, for eksempel gennem overbelastning i de enkelte dele af systemet.
Sparede mellemledere, stress og dermed svigt i de daglige opgaver møder jeg jævnligt og jeg har nylige oplevelser fra mindst et par store danske og udenlandske virksomheder.

Til Slut: Der kan være andre udsagn, der har stødt dig som læser. I så fald kom frem. Semiramis er en roman, et teaterstykke, en vision. Men jeg tror hendes tanker ville virke, hvis nogen prøvede at realisere dem af et ærligt hjerte.
Flaskehalsen sidder, som Sonja minder mig om, som oftest for oven på flasken.

Sven